Skat vs. udenlandske momssnydere

januar 12, 2016

skat-e-moms

Udenlandske netbutikker der ikke betaler den rigtige moms bliver nu set efter af SKAT. Dette iht. lovforslag L56 om ændring af momsloven, som er en lovændring, som FDIH har arbejdet hårdt for. Med denne lov får SKAT adgang til at bruge kundernes kreditkortoplysninger, så de dermed kan spore de udenlandske virksomheder, der sælger til danskerne uden at betale dansk moms. Dette er nemlig et problem, der kan skævvride konkurrencen for danske netbutikker, og som dermed samtidig koster statskassen et stort beløb i manglende momsbetaling. Loven skal alt i alt få nethandel tilbage til de danske butikker, da udenlandsk momssnyd uden tvivl har været med til at flytte noget af danskernes e-handel til udlandet. Forventningen er derfor, at loven får danskerne til i stigende grad at handle hos danske netbutikker.

Kilde: www.fdih.dk